Hvorfor er der brug for et nyt parti som De Progressive?

Fordi Danmark har fået angst – berøringsangst, fremtidsangst, terrorangst mv. Der var engang hvor Danmark var et forgangsland – hvor vi var frisindede, havde selvironi og var religionskritiske. Vi skal op på sporet igen og se fremad. Vi skal kæmpe imod de ekstreme politiske strømninger og splittelse af vores samfund der hersker i øjeblikket.

Danmark mangler et seriøst parti som vil bygge et fremtidsorienteret sekulært samfund baseret på oplysning, menneskeligt ligeværd og grundlæggende frihedsrettigheder. Det klassiske politiske spektrum er ikke længere tidssvarende. Danmark har brug for et parti der ikke er stavnsbundet af hverken fløjkrige, klassekampe eller hykleriske holdninger.

Velkommen til De Progressive!


progressiv [ˈpʁogʁəˌsiwˀ]


1. fremskridtsvenlig; som tænker på en ny, original og fremadrettet måde
2. orienteret mod det der anses for moderne, rigtigt eller smart