Det danske samfund påvirkes af at vi får mange nye danskere til landet de seneste 40 år. Kulturmødet mellem de etniske danskere og alle nye har alt for ofte været negativt, og det går ikke. Så her er De Progressives realistiske, humanistiske integrationspolitik, som starter med et veldefineret Medborgerskab.
Integration – og medborgerskab.
Medborgerskab.
Vi Progressive mener at alle mennesker har lige værdi, og vi vil derfor bekæmpe enhver form for diskrimination i samfundet – positiv såvel som negativ.
Minoritetsborgerskab – og tilhørende særrettigheder – skal erstattes af humanistiske medborgerrettigheder, som er ens for alle borgere, uanset eventuelt minoritetstilhørsforhold, og hvor alle nyder de grundlæggende frihedsrettigheder – ytrings-, forsamlings- og åndsfrihed, og de grundlæggende ligestillingsrettigheder hvor alle mennesker anses for at have lige værdi og skal have samme muligheder.
Medborgerskabet skal understøttes af et demokratisk, sekulært oplysningssamfund, som baseres på verdslige love og retsprincipper og som alle borgere skal introduceres til.
Integration. Ikke social kontrol.
Integrationen er slået fejl på en række områder i Danmark i de sidste 30-40 år. Hovedårsagerne til dette er en integrationspolitik præget af en vis naivitet, berøringsangst og misforståede hensyn til flygtninge og indvandrere samt fraværet af et klart medborgerskab. Minoritetsborgerskab og “modborgerskab” har været konsekvenser af denne berørings- og dialogangst, og som konsekvens har integrationsspørgsmål udgjort den hedeste politiske kampplads, præget af populisme, enkeltsager og ad hoc løsninger.
De Progressive vil derfor give en langsigtet vision på dette område, og gøre op med en række velmente – men fejlslagne – politiske forsøg på at opnå en god integration.
Vi skal gøre op med de parallelsamfund der desværre er kommet flere af de senere år. Parallelsamfund, hvor stærke religiøse og kulturelle faktorer vinder hævd, er en meget problematisk tendens, og er det modsatte af integration. Derfor må samfundet – med politikerne i spidsen – være tydelige over for vores nye borgere, både i forhold til hvilke rettigheder de har, men også i hvilke krav der stilles til dem for at blive accepterede som medborgere i det danske samfund.
Det er tydeligt, at problemstillinger med parallelsamfund i høj grad gælder den muslimske del af befolkningen, men vi må ikke glemme, at parallelsamfund også kommer udgaver som er kristne og pæredanske. Den udslagsgivende faktor for parallelsamfund er næsten altid religion og hvad der deraf følger af social kontrol, og derfor vil dette politikområde blive en central del af visionen om et sekulært samfunds medborgerskab.
Medborgerskabet skal derfor introduceres fra offentlig side i samtlige offentlige omsorgs- og undervisningsinstitutioner – vuggestuer, skoler og universiteter inklusive.
Konkret vil vi gøre følgende for at nedbryde parallelsamfundene og opbygge medborgerskabet:
- Alle offentligt ansatte med borgerkontakt skal kunne formidler medborgerskabet til alle nye danskere, og pædagoger i institutioner og lærere i skolerne skal introducere børnene til Medborgerskabet.
- Integration er et nationalt problem, og kræver derfor nationale løsninger.
- Kommunerne skal sikre en blandet sammensætning af beboere i kommunalt administrerede boliger og ved boliganvisning
- Kommunerne skal kunne sætte øvre grænser for antallet af tosprogede per klasse samt kunne anvise skoleelever til skoler med mange etnisk danske børn. Anvisning skal også kunne ske til privatskoler og friskoler.
- Religiøse skoler skal ikke kunne modtage offentlige tilskud, og delvist religiøse skoler skal modtage et markant mindre tilskud end sekulære friskoler
- Alle borgere skal introduceres til medborgerskabet fra en tidlig alder, og alle tosprogede børn skal i institution, så de kan opleve medborgerskabet i praksis og blive undervist i det
- Ingen religiøse særkrav skal respekteres. Religiøse madønsker skal håndteres som almindelig kræsenhed. Ingen skal tvinges til at spise mad de ikke kan lide, og ingen sund mad skal på forhånd afvises af religiøse grunde
Disse svære diskussioner og beslutninger skal som al progressiv politik basere sig på viden samt en klar idé om formålet – at skabe et demokratisk samfund med et klart defineret Medborgerskab. I de overvejelser indgår hensynet til individet i forhold til fællesskabet. Det handler ikke om at tryne religion eller at diskriminere enkelte samfundsgrupper eller minoriteter. Det handler om at beskytte alles rettigheder, herunder de særligt udsatte der udgør en minoritet i minoriteterne.
Nedenfor har vi samlet en række cases fra virkeligheden, hvor vi beskriver hvor vores holdninger ifht konkrete integrationssager fra den seneste tid:
Kønsopdelt svømning i Tingbjerg:
- Her siger vi klart nej. Vi mener at drenge og piger har lige værdi og derfor skal kunne bade sammen. Går man for langt i kulturaccept, ender man op med det modsatte af Medborgerskab, og at give tendenser til parallelsamfund gunstige vækstbetingelser. Ønsker forældre at fritage deres børn fra svømning pga dette, så er det deres aktive valg, og dermed deres ansvar hvis deres børn ikke lærer at svømme. Og forældre kan altid købe kønsopdelte svømmeundervisning for egne penge uden for åbningstiden.
Bederum og bønnemøder på offentlige institutioner, herunder skoler, gymnasier og universiteter:
- Her siger vi klart nej. Det sekulære samfund skal ikke give særlige privilegier til religiøse personer og især uddannelsesinstitutioner skal være religiøse frirum. Ønsker man at imødekomme særlige religiøse krav om hensyn, så stimulerer man samtidig den sociale kontrol i væsentlig grad. Afholder det nogle fra at tage en uddannelse, så er det deres personlige beslutning.
Mad i daginstitutioner:
- Maden i daginstitutionerne skal være varieret, sund, velsmagende og meget gerne bæredygtig. Menuen kan bestå af både europæisk og mad fra fjernere lande. Her skal der ikke tages særhensyn til religiøse maddoktriner, men alene til om maden er varieret, sund, velsmagende og bæredygtig. Og selvfølgelig er det naturligt at der serveres svinekød i danske institutioner. Men der skal ikke være krav om at børnene skal spise hvad der serveres.
Frit skolevalg:
- Skoler og uddannelsesinstitutioner skal have blandet etnisk sammensætning af elever som afspejler samfundets sammensætning. På Langkjær gymnasium opdelte man klasserne efter etnicitet i 2016. Dette afstedkom en heftig debat om apartheid, diskrimination osv. Faktum er dog at elevflugten blandt etniske danskere, som følge af dette konsekvente tiltag, faldt mærkbart. Et skoleeksempel på hvordan man må gøre op med visse dogmer, for at løse virkelige problemer ude i virkeligheden. Nogle mener at disse tiltag må være op til skolerne og kommunerne selv, men den fejlslagne integration er et nationalt problem, der kræver løsninger på nationalt niveau. Her må landspolitikerne tage slæbet således at det det ikke er en lokal rektor, der står med problemet selv.
Oplysningsfilosofi skal erstatte religiøs undervisning:
- Skolen skal være et en læringsinstitution baseret på videnskabelige metoder og rationalisme. Der skal – ligesom i resten af samfundet – ikke tages religiøse særhensyn. Derfor skal kristendomskundskab erstattes af faget Oplysningsfilosofi som skal behandle eksistentielle spørgsmål og blandt andet sætte religioner i kritisk rationalistisk lys – herunder både kristendommen, islam og jødedom, som er de største religioner i Danmark.
- Oplysningsfilosofi er det eneste fag i grundskolen som eleverne SKAL bestå i 9. klasse for at kunne afslutte folkeskolen. Der skal minimum være en eksamen i faget og denne skal involvere ekstern censor.
- Ingen skal kunne undtages fra Oplysningsfilosofi og SAMTLIGE skoler – også privatskoler (herunder Friskoler) – skal undervise i faget. Udeblivelse fra faget skal medføre omfattende sanktioner.
- Offentlige tilskud til religiøse foreninger skal ophøre, og der skal alene ydes støtte til sekulære foreninger. Der skal føres skærpet tilsyn med hvilken undervisning der sker i foreninger der får offentlig støtte. Foreninger som misbruger støtten til religiøs undervisning eller information skal straffes med tilbagebetaling og betragtelig bøde til foreningens bestyrelse.